Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Regler og normer

Skolebestyrelsen godkender regler for god ro og orden

Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelse af skolens vision, mål og handleplaner.
 

Ordensregler

Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelse af skolens vision og indsatsområder.

Hjemmet har en væsentlig indflydelse på barnets indstilling til arbejdet i skolen. Derfor vil et samarbejde byggende på gensidig tillid være af overordentlig stor betydning for arbejdet på skolen og dermed elevens udbytte af undervisningen. Skolens ordensregler repræsenterer skolens forsøg på at skabe de bedst mulige forhold for alle elever og ansatte på skolen.

Eleverne skal efter bedste evne udføre det arbejde, medarbejderne pålægger dem som et led i undervisningen. De skal i øvrigt følge de anvisninger, der gives dem, og i alle forhold vise god opførsel.

Eleverne er medansvarlige for det sociale miljø i klassen - for såvel egen som andres trivsel og dermed indlæring.

Enhver form for mobning, vold eller anden negativ handling overfor kammerater eller medarbejdere er utilladelig.

Eleverne skal respektere en god omgangstone. Krænkende, vulgær eller grov sprogbrug/kommunikation accepteres ikke. Sømmelig påklædning forventes.

Eleverne skal behandle skolens bygninger, udearealer, inventar og undervisningsmidler med omtanke, så unødvendigt slid og hærværk undgås.

Eleverne skal møde rettidigt, dog tidligst 10 minutter før undervisningens begyndelse (SFO-børn er undtaget denne regel).

Efter undervisningens ophør skal eleverne forlade skolens bygninger, medmindre andet er aftalt.

Eleverne må ikke forlade skolens område i skoletiden, medmindre det foregår som en del af undervisningen/SFO aktiviteter.

Rygning, brug af snus mv. er ikke tilladt i skoletiden.

Eleverne må ikke bruge eller være påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer i skoletiden.

I indskolingen skal egne mobiltelefoner, tablets og computere i skole- og SFO-tiden være slukkede. Skolens medarbejdere kan i særlige tilfælde tillade brug af disse.

På mellemtrinnet og i udskolingen er det til enhver tid medarbejderne, der bestemmer, hvornår mobiltelefoner, tablets og computere må anvendes i skoletiden.

Disciplinærmidler

Tilsidesætter en elev sin pligt til god orden og opførsel, og viser samtaler, irettesættelser eller advarsler sig virkningsløse, kontaktes hjemmet for i samarbejde mellem medarbejdere og forældre at forsøge at få stoppet den uhensigtsmæssige adfærd.

Ved voldelig adfærd over for ansatte kontaktes forældre, der bedes hente deres barn.

Ved gentagelser indkaldes forældre til samtale med skolens ledelse for derved at få stoppet den uhensigtsmæssige adfærd.

Over for grovere forseelser kan følgende foranstaltninger iværksættes:

Hjemsendelse fra den almindelige undervisning i indtil en uge samt overflytning til en tilsvarende klasse ved en anden skole i kommunen.

Forældre skal orienteres om iværksatte disciplinærmidler.

Revideret i skolebestyrelsen den 18. juni 2024.

Ordensreglerne trådte i kraft den 1. maj 2020.